Article
10 comments

Førjul hos Munkhus

I dag var jeg en tur forbi Munkhus.com i Haslev. Der var inviteret til Julestue-inspiration, gløgg og lidt sødt! Hvem kan sige nej til det. Nogle synes, at det er alt for tidlig med jul her midt i oktober. Jeg er nu heller ikke den, der kaster mig vildt over julen på nuværende tidspunkt, og mine nærmeste ved, at jeg er en last day mover, hvad angår pakkekalendere og julegaver. Det er ikke fordi, at jeg ikke gider, tværtimod. Jeg elsker at lave chokoladekalendere til min familie, og det skal helst være noget nyt og anderledes hvert år. Men mine kreative udfoldelser sker bare bedst, når det er på høje tid. Men inspirationen må gerne komme tidligt og længe. For mig er det ikke et øjeblik for tidligt at gå i gang med at indhente juleidéer, og jeg nyder det.

foerjulkrans

Der er heller ingen fare for at få juleshock i oktober, når man tager til Munkhus. Det ved man på forhånd. Claus Pedersen pynter ikke op med horder af tykmavede nisser og røde julekugler. Det er smagfuldt og i dæmpede farver. Sådan er det næsten også i år. Der er ingen nisser, men de røde nuancer kan man godt finde. Det er selvfølgelige med et tvist a la Claus, og det er jeg sikker på, at alle kan klare i oktober.

psats-med-kugler

Der er masser af natur og idéer til enkel og finurlig pynt, som du selv kan lave eller købe. Det med farverne er ud over den lette rødlige tvist, i natur og grønt. Der er heldigvis ikke sort og mørkt lilla over hele linien, sådan som jeg har set flere steder i år. Jeg falder i et dybt sort hul af det, så der er jeg ikke. Julen er ikke sort for mig 😉

kogle-i-haanden overfloedighedshorn eksotiske-froeskaller

Det med farver betyder meget, og lige nu må det gerne være jul i afdæmpede nuancer, som her på billederne. De er gode i oktober. Når det bliver december om 1½ måned, må der gerne komme mere jul på det hele. Men hvor er det skønt nu at kunne inspireres til en tur i skoven for at hente materialer. Frøskallerne ovenfor kan man nok ikke finde i de nærliggende skove, men så kan man finde så meget andet.

grenkurv-med-kogler munkshus

Juledekorationer i grønt med kogler, kranse af kogler, lys og kugler, så er julestemningen grundlagt.

opsats-med-groene-blade-og-kogler munkshus-interioer

En god snak om årets julepynt og dertil årets første glas gløgg og en pandekage, så svirrer det med juleidéer i mit hoved.

besoeg-hos-munkhus

betonblad baand-i-krog

Nogen gange skal der heller ikke så meget til.

gavldekoration

Det er stadig oktober, men det gør ikke noget, at det snart er ok at julepynte 😉

 

 

 

Article
4 comments

Indtryk fra havemessen i Malmø

I går efter arbejde tog jeg en tur over øresundsbroen til havemessen Vår Trädgård i Malmø. Det er dejlig nemt at komme dertil, og jeg har været der flere gange før. Messer ligner ofte sig selv med de samme udstillere, der ofte står på de samme pladser. Sådan er det også her, og det er altid dejligt med det kendte. Men der er også meget nyt, især er der mange flotte og spirerende installationer med planter og blomster.

Blomsterlænestol Stue med skovbund Blomsterbord Gårdhave

Hængende planter er blevet meget trendy, og det kan gøres på mange måde. Her er en meget elegant måde.

Hængende planter

Og de her valmuer og lahyrus er også rigtig fine, men nok ikke langtidsholdbare.

Valmuer og lathyrus på gren

Og her er der hængende planter i genbrug af plastikflasker og dåser. Bildækplantepyramiden er ret speciel, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den. Men dåserne er rigtig fine.

Bildæk med blomster

Dåseblomster

Fristende forhandlere mangler selvfølgelig heller ikke. Det er jo det, det hele går ud på.

Vår Tradgård1 Påsketing Forårsblomster i potter

Jeg fik købt lidt aurikler og hornvioler. Jeg blev også fristet til et par frøposer med de skønneste lathyrus i en stand med et meget stort udvalg.

Lathyrusfrø

Igen i år var der fristende svampedyrkningssæt. For nogle år siden var det kun champinons, der var på markedet, og det har jeg prøvet af et par gange. Nu kan man få flere forskellige slags til hjemmedyrkning hos Svamphuset. Vi købte østerhatte i et svensk hus.

Svampehus

Og hvis du vil vinde denne cykel, så skal du gå ind på Vår Trädgårds Facebookside.

Cykel

Messen har åben indtil på søndag. Den er en del af en større messe med ting til hus og have som vinduer, døre og tagrender og alt mulig i den retning. Jeg gider det ikke, men hvis man har en bedre halvdel med, så er de også beskæftiget med noget interessant. Parkeringsforholdene er ok, men at få en parkeringsbillet er lidt af en udfordring. Der er mange automater, men de virker ikke særlig godt til svenske kreditkort og slet ikke til danske visa. Efter 6 forsøg endte vi med at lokke en svensk kvinde til at købe en billet til os. Jeg havde heldigvis 50 kr.(det koster det) i svenske kontanter, som jeg kunne bytte med. Her er der plads til forbedringer.

Article
0 comment

Økofrø til discountpriser

Det er heldigvis blevet nemt at få fat i Økologiske frø. For nogle år siden var der enkelte netbutikker, hvor man kunne være så heldig at finde et udvalg f.eks. Solsikken og Fuglebjerggaard/Camilla Plum. Brugsen begyndte for et par år siden også at forhandle Änglamark frø. Det var ikke noget stort udvalg, men lidt kunne også du. Man skulle i hvert fald gøre en indsats og betale godt for det, hvis man ville have økofrø.

Frø fra tiger

Nu er udvalget virkelig begyndt at vokse, og man kan få økologiske frø på almindelige planteskoler og -centre. Det kunne man ikke for et par år siden. Supermarkederne har dem også, selv min egen Dagli’brugs i Ugerløse, som ellers ikke har det helt vildt store udvalg i økologiske varer, har fået et stort stativ med Økologiske frø. Det er heldigvis blevet yderst salgbart, så nu vil butikkerne gerne have det stående på hylderne. Selv i ti-kronersbutikkerne kan man nu købe økofrø. Jeg fandt de her i Tiger forleden, som sælger to poser for en tier. De har luret den, folk vil gerne have økologi, og det er selv om de højere magter her i landet ikke mener, det er så vigtigt for tiden 😉

Article
8 comments

Septemberplanter på gårdspladsen

Det er blevet september. Helt klart sensommer og lidt efterår, selv om ordet efterår har sådan en underlig tyk fornemmelse i munden, som man ikke rigtig kan forlige sig med endnu. Men september er det, og der trænger til noget nyt på gårdspladsen i stedet for de afdankede sommerblomster i krukkerne. Det er altså helt klart tid til haveshopping, så i weekenden tog Birgitte fra En landliggers dagbog og jeg en tur til Sverige for at shoppe planter og lopper.

IndkøbDet store indkøb blev i Åbergs Trädgård ved Ystad. De har et stort udvalg af planter, og en skøn økologisk cafe, hvor vi indtog vores frokost. Et par timer blev det nok til hos Åbergs, og det er ikke for meget. Afsæt god tid, for der er meget at vælge imellem, hvis du vil have tid til både shopping og fika. Det er ikke første gang og sikkert heller ikke sidste gang, at vi smutter indenom hos Åbergs.

Gårdplads med planter

Det er de gode høststauder, som sankthansurt, sedum og alunrod, heuchera, som er kommet i krukkerne. De er smukke med deres mørke farver, og så kan de holde til vind og vejr på denne årstid uden at tabe glansen og pusten. Det er stauder, så når efteråret går på held, kan de plantes ud i haven, og komme igen næste år.

Sedum

Sankthansurt, sedum findes i mange varianter. Denne med de mørke stilke og blade hedder Matrona. Den er også god i buketter indendørs, hvor den kan holde i lang tid.

Det er et rigtig godt tidspunkt at plante i haven, og udover planteskolernes fristelser, er de også mange gode planter til rimelige priser på plantemarkederne. På lørdag er der plantemarked på Tadre Mølle, og der er jeg igen at finde. Vi ses 🙂

Article
5 comments

En lille ny gårdbutik

For et par dage siden så jeg en omtale i avisen af en ny gårdbutik i Kvanløse lige syd for Holbæk. Den så spændende ud med lidt staldørssalg af marmelader, saft og så lidt haveting, og i dag fik jeg så tid til at besøge Den lille gårdbutik. Den er ikke så stor endnu, som navnet antyder, men der mange gode ting, som lige falder i min smag.

Stalddørssalg

Ved indgangen er der stalddørssalg med hjemmelavet marmelade, syltetøj, chutney og saft. Der er også æg fra gårdens høns. Jeg købte en rabarberchutney med chili og ingefær, som skal bruges sammen med oksepølserne fra Krogagergård, som også bliver solgt i butikken. Krogagergård producerer økologisk kød, og man kan blandt andet få forskellige pølser og hakket kød i Den lille gårdbutik.

Disk

I selve butikken er det gårdens gamle køkken, som er flyttet ind som butiksinventar. Det er super charmerende med de gamle skabe og knagerækker i grønt. Kotavlerne er desværre ikke til salg endnu. Dem kunne jeg ellers godt finde en god anvendelse til. Viskestykket med tekopper, som ligger på disken, er starten på mine indkøb. Der er også en pakke med teposer til gør det selv te af havens urter. Jeg er jo lidt konservativ angående te, men det kunne jo være, at jeg kunne finde på noget nyt ind imellem.
Udenfor billedet er der en reol med lækre økologiske varer, og jeg tog lige lidt chokolade og Streich basilikum(smørepålæg, som jeg glæder mig til at afprøve) med i indkøbskurven.

Bord med skåle

Der er røde tern og striber på viskestykker, forklæder, kopper og duge. Der er en vildt hyggelig landlig stil. Jeg skal lige indskyde her, at billedkvaliteten godt kunne være bedre, men jeg havde glemt kameraet, så det blev mobilen i stedet.

Reol med snor

Det er også derfor, at der ikke er så mange billeder fra rummet ved siden af med alt havegrejet. Der var lidt mørkere. Men her kan man få lidt lækkert i haveredskaber, vandkander, snor, havehandsker, -sko og -tøj. Det kan også købes i webbutikken, hvor man kan se mere  af udvalget.

Bord med bøger

Sidst men ikke mindst kan man også få havebøger, kort og plakater med havemotiver.

Det er en rigtig fin butik, hvor man nemt kan finde en gave til en veninde eller sig selv 😉

 

Article
5 comments

En pæn plastikvandkande?

Plastikvandkander er normalt noget, som jeg går langt udenom. Jeg har mange af zink og metal, for vandkander skal man have til sine krukker og klatvanding i haven. Men nu har jeg fundet en sjov og smukt designet en af  plastik, som jeg bare måtte have.

Grøn vandkande

En kleppert til 12 liter, så den er ikke til indendørs brug. Den er til gengæld super til krukker med kaffekandetuden. Sprederen på de andre kander ligger alligevel i et hjørne af skuret, for de bliver sjældent brugt, så det er fint med en kande uden.

Vibeæg og grøn vandkande

Vibeæggene har lige fået en tår. De står i en krukke op ad husmuren på Møn. De klarer sig fint der, selv om der skulle komme lidt nattefrost.

Kanden er fra det belgiske firma Xala og fås i mange farver. Den kan bl.a. købes i Rum9 og i Urban Garden Co, men sikkert også mange andre steder.