Article
1 comment

Årets plantemarked

I går var jeg på Tadre Mølle, som så mange gange før. Det er et rigtig fint sted med en historisk urtehave med lægeplanter og andre spændende planter. Jeg har selv i årenes løb hentet malurt, kruset røllike, bjørnerod og mange andre fine urter, og på årets plantemarked kan man få stiklinger fra samlingen. Det er jo vanvittig svært at neglisere, så som sagt har jeg benyttet mig at tilbudet mange gange.

Trillebør

I år har jeg holdt meget lav profil med indkøb og deltagelse i fristende plantemarkeder. Vi ved endnu ikke om, og hvornår huset og haven skal forvandles til et supermarked. I torsdags havde kommunen indkaldt til borgermøde med præsentation af projektet. Man kan komme med forslag og synspunkter til d. 2. oktober, og i december kommer lokalplanen i høring i 8 uger. Den endelige lokalplan vil være klar til marts 2015, hvis alt ellers går efter planen. Om lokalplanen så bliver ført ud i livet, og bygherren og supermarkedet er enige om vilkårene, er endnu usikkert. Altså er vi stadig ved “det er meget sandsynligt, men det kan også være, at det ikke bliver til noget”. Du kan læse mere på kommunens hjemmeside, vi bor i nummer 27, og jeg har skrevet om det tidligere på bloggen. Vi tager en dag ad gangen, og det går egentlig meget godt. Vi knokler løs på Møn, og tager lidt lettere på det herhjemme.

Klar til plantemarked

Plantemarkedet på Tadre Mølle var der ikke tvivl om, at vi skulle deltage i i år. Det er årets første og sikkert også det sidste. Vi, er mine døtre og jeg. De har altid deltaget, og det er bare en hyggelig dag. I går var ingen undtagelse.

Stand

Planteudvalget var ikke vildt stort, da jeg ikke rigtig havde fået gjort noget ved den del af forberedelserne på det sidste. Vi havde så istedet en del havebøger og gavepapir med grønsager og haveredskaber. Det var en stor succes. Vi havde også gratis blade  fra Haveselskabet og Landsforeningen Praktisk Økologi, og de gik som varmt brød. Jeg giver altid god omtale af begge dele, som jeg glad betaler mit medlemsskab af. Jeg var i dagens anledning endda iført mit forklæde fra PØ.

Dagens buket

Dagens buket fra haven er også blevet et fast indslag, når jeg deltager på plantemarkeder, og i går var den med dahlia, rød hør, lathyrus, morgenfruer, træspinat, sankt hansurt og temynte. Den blev også solgt.

Jamaica timian

Jamaica timian og cubansk oregano er også ved at være et fast indslag på min stand. De giver altid anledning til en god snak, og jeg kan heller ikke lade være med at formere dem, så det er jo helt fint.

Plakat

Jeg reklamerede selvfølgelig også for bloggen 🙂

Sommerblomstbed

På Tadre Mølle er der også en fin gammel have ved møllerens hus, og der er hvert år sommerblomstbede. I år var der masser af tagetes og så frøkenhatte som altid. Jeg bliver altid så betaget af sådan et stort bed med frøkenhatte. Det skal jeg altså også have næste sommer.

Tadre Mølle var igen rammen om en god dag, hvor der kom mange besøgende. Tak for besøget og snakken med jer alle, både bloglæserne, blogvennerne, plantemarkedsvennerne, vennerne, de lokale og alle jer andre.

Article
6 comments

Havedag i min have

Det er det helt rigtige tidspunkt til at plante nye planter i haven Det er også det perfekte tidspunkt til at dele sine stauder og flytte rundt på dem eller dele ud af dem til andre.
Høstfarver i haven
På søndag d. 6. oktober kl. 10-12 holder jeg Havedag sammen med Aktive Kvinder i Ugerløse. Vi bytter, sælger og køber planter og andet haverelateret. Man kan også tage sig en tur rundt i haven og se på efterårshaven, og dufte og smage på krydderurtebedet. Alle er velkomne, men der er tilmeldning senest d. 5. oktober. Det er gratis for medlemmer og andre betaler 20 kr på dagen. Tilmeldning HER.

Article
6 comments

Damholmgaard i sol, blæst og byger

Jeg har været til plantemarked i dag på Damholmgaard  ved Jyderup. Jeg har haft travlt med alt muligt andet, især ture til Møn, så det var årets første plantemarked både som besøgende og deltagende. Det blev til en herlig dag blandt andre have- og planteelskere.
Damholmgaard plantemarked
Damholmgaard planteskole ligger et naturskønt sted på en gammel gård laaaangt ude på landet, og man skal ned ad en lang markvej før man havner på planteskolen, så man dropper ikke lige tilfældigvis forbi. Man tager derud, fordi det er det man vil, så det er havefolk, som kommer her. Det skal lige tilføjes, at de har en særdeles fin netbutik.
Damholmgaard
Plantemarkedet blev holdt sammen med Haveselskabet, som havde en fin kaffe- og kagebod i dagens anledning.
Standen
Vejret bød på både sol, byger og blæst. Det var varskoet af vejrprofeterne, så vi havde taget en pavillon med til at modstå regnen. Det gik også rimeligt, men ind imellem regnede det vandret. Det kunne vi ikke lige gøre så meget ved. Pavillionen, som var af den billigste slags, fik vi piftet op med en vimpel guirlande med haverelaterede motiver som gulerødder, gummistøvler, river, vandkander og jordbær.
Dagens buket
Dagens buket af den hjemlige haves blomster pyntede som sædvanligt på bordet. Den kvikke læser vil have opdaget, at planteskiltet til venstre kunne tyde på, at Peddersen og findus også havde haft en finger med i plantevalget. Jeg havde et par hjælpere med, og de skrev skilte til de potter som manglede. Det var efter mine ordre, men jeg mindes ikke at have nævnt “frikadelleplante” til løvstikken! Der er sikkert nogle stykker, som har moret sig, før jeg fik øje på det.
Planterne
Udvalget var krydderurter, stauder og frø. Prisen på sidstnævnte gik fra 5 kr. til gratis efter en vandret regnbyge 😉

Vi havde en herlig dag med mest sol og godt humør, og jeg fik hilst på havevenner, læsere af bloggen og Anne mette fra Cuginak var også en tur forbi. Plantemarkeder er berigende. Man kommer af med sine overskudsplanter, får guf med hjem til haven, og man får havesnakket en halv dag. Det giver god energi, selv om man er fysisk flad bagefter 🙂

Article
10 comments

Plantemarkedet i Lyngby

Det blev heldigvis godt vejr til dagens plantemarked i Lyngby. Jeg har ikke været der før, så jeg blev ret overvældet over antallet af stande og besøgende.
Jeg havde travlt fra jeg kom til gik, så selv om markedet ikke varede mere end 2 timer, føltes det som meget mere. Det var et meget intenst marked. Jeg var alene afsted, så jeg havde lidt svært ved at komme rundt til de andre stande i dag. Men heldigvis kom der rigtig mange kendinge forbi og snakkede, og jeg tror, at jeg siger ingen nævnt ingen glemt, for jeg hilste på rigtig mange især havebloggere.  Det er jo altid rigtig hyggeligt, når havefolket mødes og snakken går. Dagens billeder er af gode grunde kun fra egen stand.
Dagens buket er jo oblikatorisk. Den var så lidt af en udfordring i dag, da der var en strid blæst på tværs af plantemarkedet. Efter flere forsøg på at få vasen til at forblive stående, lykkedes det med snor at fortøjre den til bordet.
Kvæder i løs vægt og kranse havde jeg også med, og gratis havesnacks i form af friske hasselnødder var meget populære.
Rønnebærhjerterne var et godt samtaleemne og lidt af et blikfang.

En herlig dag, men nu skal der slappes af med benene oppe fordybet i en ny havestak bøger fra biblioteket. Der er vist et par stykker, som skal på Bogreolen.