Article
2 comments

Frostklar

m4s0n501

I nat er der spået frost for første gang siden sidste vinter. Der er altid lidt gys over den slags meldinger. Bliver haven på en nat forvandlet til en vissen efterårshave med slatne dahliaer og courgetter, eller får de bare en lille snert frost, som højst giver visne spidser på dem, der står udsatte steder? Det får jeg først svar på i morgen.

DahliabuketDet var næsten mørkt, da jeg kom hjem fra arbejde i dag, så det blev i lommelygtens skær, at jeg har forberedt mig på den første nattefrost. Krukkerne med frostfølsomme planter, som jeg gerne vil overvintre, har jeg flyttet ind under tagudhæng og halvtag. De skal i havestuen senere, når jeg får tid til at ordne det. Måske i weekenden og ellers kan de sagtens overleve et par uger under halvtaget med mindre, at det bliver rigtig vinter.
Til sidst plukkede jeg en buket af de stadig frodigt blomstrende dahlia og satte dem i stuen. Nu kan den lette nattefrost bare komme an. Jeg er klar.

Kransestykke
Article
6 comments

En oktoberkrans til døren

Oktoberkrans

Så fik jeg bundet en ny krans til hoveddøren. Den er bundet af lammeøreblade, ellekogler og efeu blomsterstande. Selve kransen er af tyk metaltråd, hvor der er bundet floratape om. Kogler, blade og blomsterstande er derefter bundet på i små buketter med vinseltråd.

Krans tæt påEfeu skal have nogle år på bagen før den begynder at blomstre, men så er den også meget dekorativ og holder længe i kranse og dekorationer.

Pastor Ifversen
Article
4 comments

Frit udsyn for pastor Ifversen igen

På Vestre Kirkegård i København ligger et gammelt familiegravsted for en gren af Klaus’ familie. Der var netop betalt for de næste fem år, fandt vi ud af, da svigermor døde for 1½ år siden. Hun skulle ikke begraves der, men hun betalte for det og for vedligeholdelsen. Klaus havde aldrig været der, for han vidste faktisk ikke at gravstedet fandtes. Men nu var det tid til at betale for vedligeholdelsen igen, så vi besluttede at bese stedet, inden vi tog beslutning om at forsætte betalingen.

Skjult gravsted

Vestre Kirkegård er stor, så selv om vi havde oplysning om område, række og nummer, så gik der en rum tid, før vi fandt gravstedet. Det viste sig, at området var mest græs med få grave, og derfor var rækkenumrene svære at finde. Det var et sted, hvor folk sad og slappede af og nød solen. Et dejligt område af kirkegården. Selve gravstedet trængte til vedligeholdelse, og grunden til at vi havde overset det i første omgang, skyldtes at der kun stod et navn på gravstenen, selv om der skulle ligge omkring 12 personer. Vi havde alle navnene på gravstedspapiret, så vi havde forventet, at de stod der.

Julius Ifversen

Sognepræst Julius Ifversen havde fået pladsen på stenen med både et flot portræt og al teksten.

Familiegravsted

Resten af de begravede var repræsenteret af en lille sten ved foden af den store med teksten “Familiegravsted”. Lidt underligt synes vi, men det var en anden tid, hvor nogen betød mere end andre, i hvert fald på gravstene. Stedet var nu rigtig fint, så vi besluttede at fortsætte vedligeholdelsen de næste par år.

Arbejdsholdet

Vi ville nu ikke betale for vedligeholdelsen, så en uges tid senere fik vi engageret et par yngre familiemedlemmer og drog afsted med hæksaks og beskærersaks til Vestre Kirkegård igen.

Gravstedet

Nu kan vi se pastoren, og han kan igen skue ud over området.

Vi har besluttet at tage en familieudflugt til kirkegården næste sommer. En picnic kunne være rigtig hyggelig, men selve spisningen tager vi nok et nærliggende sted, for ikke at støde nogen.