Article
5 comments

Den vidunderlige og lidt svære sæsonstart

Foråret i haven er vidunderlig. Ingen tvivl om det, især hvis man er havemenneske. Det er nu, der bliver planlagt, og forventningerne, ambitionerne og drømmene er der i hvert fald ikke noget i vejen med. Begejstringen over hvert lille nyt blad og hver blomst, der spirer frem, er også helt i top. Vi nyder forårsvejret, kaster os ud i havearbejdet og klør på, alt det vi evner og orker. Det er en fantastisk fornemmelse.

Når man så har brugt en dags tid, måske lidt mindre eller mere, så er det, at det går op for en, at man må justere lidt på ambitionerne. Man kan bare ikke nå alt det, man gerne vil. I hvert fald ikke på dette tidspunkt, og måske ikke i denne sæson. Det er på dette stadie, jeg er lige nu.

Det har været en fantastisk weekend med tid til havearbejdet, og vejret har været til det. Men jeg har langt fra nået alt det, som jeg gerne vil, og det når jeg heller ikke lige med det samme. Jeg elsker processen, havearbejdet, så det gør ikke noget at det tager tid, men jeg skal huske at minde mig selv om det.

Jeg er til lister. Jeg laver lister over indkøb, ting jeg skal huske, ting jeg skal nå, ting jeg gerne vil, og ting jeg godt kunne tænke mig, alt sammen på hver sin liste. Jeg gør det også på arbejde. Listerne har flere formål. Det er først og fremmest for, at jeg ikke skal gå og stresse mig selv med, at jeg skal huske det. Når jeg har skrevet det ned, er det parkeret, og så behøver jeg ikke gå og huske på det. Det er også dejligt at kunne sætte et flueben, når tingene er gjort. Lige nu skal jeg have en liste over ting i haven, som jeg har fået gjort.

  • Klippet efterårshindbærbuskene ned  ✔
  • Fjernet aspargestoppe og renset bedet for ukrudt ✔
  • Fjernet staudetoppe og renset bed på 3 m2 ✔
  • Skiftet små grantræer ud med hornvioler i krukkerne ✔
  • Klippet toppe af de frostfølsomme pelargonier og krydderurter i havestuen ✔
  • Siddet i solen og drukket en kop te ✔

Alt det som ikke står på listen, f.eks. de rigtig mange m2 bed, som skal luges og have fjernet staudetoppe, og som jeg ikke rigtig nåede igennem sidste forår. Det kommer på en anden liste, en helt anden dag. I de her dage skal foråret bare nydes, og det gør jeg.

Hornviolerne er fra dagens smuttur til planteskolen. Den får også et flueben ✔

Article
1 comment

Lathyrus kuller og Luktärts Festival

Jeg har mange yndlingsblomster, men når jeg bliver bedt om at vælge en, bliver det ofte ærteblomster, Lathyrus odoratus, og det skal være de etårige, dem der dufter. Staudelathyrusen ser pæn ud, men den dufter ikke, og så er det lidt lige meget. De etårige skal helst forspires, og jeg plejer at vente med at gøre det til hen i april, fordi de først skal plantes ud, når faren for nattefrost er ovre i slutningen af maj. Det har jeg nu lært er noget værre vrøvl. De kan sås i februar, plantes ud i marts, og de tåler nattefrost!

I år har jeg derfor allerede sået lathyrus indenfor her i starten af marts, og de skal snart ud i havestuen i mere temperede grader. Jeg regner med at plante dem ud i haven og i krukker til april, når de er blevet noget større. Jeg har sået 12 forskellige, og her en god uges tid senere er de fleste spiret. Mange af frøene har jeg købt i sommers, da jeg var til Luktärts Festival i Rugerup i Skåne.

Det er Cecilia Wingård, som hvert år i juli måned holder festivallen i sin have. Det er et skønt sted ved en landevej langt ude på landet i Skåne. Haven er ikke nogen fintrimmet prydhave med de perfekte plantestativer og smukke krukker. Til gengæld dufter den helt vildt dejligt af alle de mange ærteblomster eller luktärt, som de kaldes på svensk. Der hersker også en behagelig afslappet stemning, og det er på en meget berigende og charmerende måde.

Den mørke lathyrus hedder Almost black, og er en af dem, som nu spirer i mit minidrivhus.

Det gør Cupani også, og den skulle være en af de ældste sorter, som det ses af skiltet. Der er skilte med navn og årstal ved hver plante.

Der er rundvisninger flere gange om dagen, hvor Cecilia øser ud af sin store viden og erfaring med dyrkning af lathyrus. Hun fortæller også en masse om blomstens historie, og krydrer det lidt med anekdoter. Man får en masse viden, og det er absolut ikke kedeligt.

Cecilia er en god fortæller. På havemessen i Malmø her i weekenden holdt Cecilia også et oplæg, som jeg havde fornøjelsen af at høre. Her fik jeg genopfrisket sommerens dyrkningstips, samtidig med at hun fortalte, at det var ikke alt, hvad hun sagde, man skulle tro på. Hun pyntede lidt på historierne i løbet af dagen og sommeren, så hun ikke selv synes, det blev for kedeligt at høre på og fortælle.

Men dyrkningstips og erfaringer kan man godt stole på, selv om de er noget anderledes end, hvad jeg tidligere har troet. Man kan altså godt så tidligt og plante ud allerede i marts, for de tåler frostgrader ned til minus 4-5 grader. Man kan også sagtens så mange frø i en potte og så skille dem ad senere. Det tåler de fint, og der er ingen grund til at købe dyre aflange såbokse. Man behøves heller ikke toppe dem, de forgrener sig fint helt af sig selv. Når de er kommet godt i vækst, skal de løbende have gødning og vandes godt. Hønsegødning i pilleform er fint, og så skal man plukke løs af blomsterne. Cecilia plukker planterne rene for blomster hver aften, og næste dag er der lige så mange. Det skal man blive ved med, så varer blomstringen hele sommeren og sensommeren.

Den skønne sag ovenover hedder April in Paris, og den har jeg også i min spirekasse, ligesom Cupid white nedenfor.

Alle frøene kan købes på stedet eller i hendes webbutik. Man skal købe nye frø, hvis man vil være sikker på at få en bestemt sort. De krydser sig nemlig i vores haver, så de frø vi selv tager, kan man ikke være sikker på kommer til at ligne moderplanten. Til gengæld kan man gemme de indkøbte frø i fryseren, hvis man ikke får brugt hele posen. Der kan de holde sig i mange år. Cecilia køber hvert år nye frø til butikken fra et sted i Italien, hvor de dyrkes seperat i drivhuse. Hun tager ingen chancer.

Det er ikke for sent at så lathyrus, som tidligere nævnt plejer jeg at gøre det i april, og det går også fint. Men vil man have en tidligere blomstring, kan man med fordel så nu. Jeg plejer at bøvle med at flytte de ranglede planter ind og ud af havestuen i løbet af maj p.g.a. nattefrosten. Det gider jeg ikke i år. De bliver plantet ud i april uden bekymringer.

Jeg kan varmt anbefale en tur til årets Luktärts Festival d. 8. – 30. juli, hvis man er på de kanter. Det er en duftende og berigende oplevelse.

Article
0 comment

Dorothealiljerne i fuldt flor

Dorothealiljerne, Leucojum vernum, hører til blandt mine mest elskede forårsløgblomster. De er så fine og elegante, og lige nu blomstrer de lystigt i have. De er trofaste og kommer igen og igen på steder, hvor de trives. De formerer sig flittigt på sådanne steder, og et af de steder hos mig er i bedet længst ud mod den stærkt trafikerede hovedgade. Trafikos, salt og andet skidt fra vejen betyder åbenbart ikke noget. Dorothealiljerne trives helt fint her, og det sætter jeg stor pris på, hver gang jeg går eller kommer.

De er ca. 20-30 cm høje og blomsterne er mere klokkeformede end vintergækker, og de er lidt senere på den.

For ca. 10 dage siden var de endnu i knop, og man kan allerede her se, at det er dorothealiljer. Knopperne er runde i modsætning til vintergækkernes spidse knopper og blade. De kan købes som løg, der lægges i foråret, men de kan også deles ligesom vintergækker.

Sidste forår var jeg på besøg i en fantastisk have ved Vordingborg, hvor der var meget store mængder af både dorothealiljer og vintergækker. Læs om den i mit indlæg fra sidste år eller besøg selv haven. Den har åben d. 11 marts, og du finder den blandt mine udvalgte begivenheder i kalenderen, hvor du kan finde masser af haverelaterede foredrag, kurser og plantemarkeder.

Article
4 comments

Røde farver i februarhaven

Temperaturen er nu på den rigtige side af den røde streg på termometret, og efter et par dage med en hvid snedækket have kommer februarfarverne igen tilsyne. Farver i haven er måske ikke det, man mest forbinder med vinter og februar, bortset fra de hvide vintergækker og gule erantis. De er højt elskede og svære at få nok af. Men der er meget mere end det. Det gælder bare om, at have det rette fokus. I dag har jeg fokuseret på de røde farver, og der er nok at vælge imellem.

Mine røde påskeklokker, helleborus, er endnu ikke sprunget endnu, men de er så fine, og jeg tager turen forbi dem hver dag, for at se hvor langt de er fremme.

Det varer også lidt før jeg kan hente rabarber ind fra haven. I mellemtiden beundrer jeg de små røde spirer i den mørke muld.

Krybende læbeløs, Ajuga reptans, betragtes af nogen som ukrudt. Hos mig er den et fint indslag enkelte steder i min græsplæne. Min græsplæne er iøvrigt præget af stor diversitet, og det har jeg det helt fint med. Jeg stikker mælkebøtter, når de blomstrer for at holde bestanden nede. Jeg fjerner også tisler, for de er ikke rare at gå på med bare tæer, og ellers bliver den bare slået med græsklipperen en gang om ugen i sæsonen.

Slangeskæg, ophiopogon, kaldes egentlig sort slangeskæg. Men jeg synes nu, at den har et rødt skær, og den er vældig fin også på denne årstid. I baggrunden kan man ane erantis, og de står godt til slangeskægget.

Det er snart marts, og så begynder det at gå stærkt derude. Lige nu går det i et adstadigt tempo, og det er nu heller ikke så dårligt, bare man har de rigtige briller på.

 

Article
2 comments

Et bord i lilla med forårsfornemmelser

Det er jo lidt tidligt med anemoner, men det er altså lidt svært at lade være med at købe dem, når de står der og frister på planteskolen. Så kan man spørge sig selv, hvad skal jeg egentlig skal på en planteskole i februar. Det ved jeg heller ikke, men det er et vidunderligt forårsfix, og så dukker formålet helt naturligt op efterhånden som besøget skrider frem: Jeg skal da indkøbe materiale til gemalens fødselsdagsbord, og af samme grund kommer hornvioler i forskellige lilla nuancer og et par potter med vibeæg ned i kurven.

Det er ikke nogen rund eller stor fødselsdag. Men hvorfor ikke benytte chancen til at kreere et par dekorationer og få lidt forår ind i stuen.

På en runde i haven finder jeg frøstande fra høstanemoner og monarda. De er dekorative og har stærke stilke, som er fine til at stikke i en oasis. Jeg tager også lidt af græsplænemosset, som jeg har i så rigelige mængder. Det er godt til bunddække i dekorationerne.

Jeg plukker også en lille buket vintergækker og sætter dem i en grøn vase på bordet.

En lilla dug, lysegrønne servietter og lys i grønne skåle, så er bordet dækket og godtkendt af datteren.

Der blev ikke plads til vibeæg på bordet, men de kommer til at pynte i et andet indlæg.